Uniconta-programmering
Plugins og integrationer til Uniconta
Færre manuelle gentagelser. Bedre sammenhæng mellem dine systemer. Vi udvikler plugins og integrationer til Uniconta med udgangspunkt i den opgave, der tager tid i din hverdag.
Forbind hverdagen med Uniconta
Se mulighederne med Apacta og Mobilplan – fra registrering i marken til data i Uniconta.
Apacta og Uniconta
Apacta samler tidsregistrering, materialeforbrug og kvalitetssikring for håndværkervirksomheder.
Med projektmodul: Vores integration kan overføre timer og materialeforbrug fra Apacta til projektkladden i Uniconta.
Mobilplan og Uniconta
Mobilplan bruges til planlægning og registrering af timer, materialer og kørsel.
Med projektmodul: Registreringer kan overføres til Unicontas projektkladde. Uden projektmodul: Der kan oprettes salgsordrer i Uniconta, når der oprettes sager i Mobilplan.
Et plugin eller en integration?
Et plugin udvider funktionerne i Uniconta. En integration forbinder Uniconta med et andet system.
Plugins til Uniconta
Vi udvikler plugins, der samler gentagne manuelle trin. Det kan eksempelvis være at matche en webshopbetaling på bankkontoudtoget med en faktura i Uniconta.
Nogle opgaver kan løses med standardfunktioner eller et eksisterende Uniconta add-on. Andre kræver programmering.
Integration via Uniconta API
En integration er relevant, når kunder, varer, timer eller fakturagrundlag skal bruges i flere systemer. Et API er den grænseflade, programmer kan bruge til at udveksle data.
Mulighederne afhænger af dataadgang, rettigheder og systemernes begrænsninger. Vi afklarer, hvilke oplysninger der skal overføres, og hvilket system der ejer dem.
Tre ting vi afklarer før udvikling
01 · Arbejdsgangen
Hvilken opgave tager tid eller giver fejl? Beskriv, hvem der udfører den, og hvor ofte den gentages.
02 · Systemerne
Hvilke data skal flyttes? Vi undersøger API, filudveksling og rettigheder – også hvad der skal ske ved en fejl.
03 · Afgrænsningen
En tydelig opgave gør det lettere at vurdere løsning, pris og vedligeholdelse. Måske rækker standardopsætning.
Læs også om vores rådgivning og opsætning af Uniconta.
Hvad vil du gerne gøre lettere?
Send os navnene på dine systemer og et konkret eksempel på opgaven. Så har vi et godt udgangspunkt for at tale om løsningen.
Eller ring på 70 60 30 01.